Har du nogensinde tænkt over, hvor meget strøm din telefonoplader egentlig bruger? Selvom den måske ikke er den største strømsluger, kan det stadig gøre en forskel, hvis du vil spare penge på din elregning. Her ser vi nærmere på, hvor meget strøm en oplader bruger, hvad det koster, og om der er forskel på forskellige opladertyper.
Beregn, hvad din telefonoplader koster i strøm
Strømforbrugsberegner
Resultater:
kr./dag
kr./måned
kr./år
kWh/år
Datakilde: SparEnergi.dk
Hvor meget strøm bruger en telefonoplader?
En moderne telefonoplader har et ret lavt strømforbrug. I gennemsnit bruger en oplader omkring 3,65 kWh om året, hvis du oplader din telefon i 2 timer hver dag. Det svarer til cirka 0,01 kWh om dagen. Selv ældre opladere bruger ikke meget mere strøm, da der i de seneste år er blevet indført regler for, hvor meget standby-strøm opladere må bruge.
Men selvom forbruget er lavt, kan det være rart at vide, hvad det koster. Små besparelser kan nemlig hurtigt løbe op i løbet af et år.
Hvad koster det at oplade en mobiltelefon?
Det koster ca. 0,04 – 0,07 kr. at oplade en mobiltelefon, afhængigt af model samt elpris.
For at gøre det endnu mere konkret har vi lavet en lille sammenligning af forskellige telefonmodeller:
| Telefonmodel | Batterikapacitet (mAh) | Pris pr. opladning (kr.)* | Årlig udgift (kr.)* |
|---|---|---|---|
| iPhone 15 | 3.500 | 0,05 | 15,20 |
| iPhone 15 Pro Max | 4.500 | 0,06 | 20,40 |
| Samsung Galaxy S24 | 5.000 | 0,07 | 22,80 |
| Google Pixel 8 | 4.600 | 0,06 | 20,88 |
| iPhone 14 | 3.279 | 0,04 | 13,76 |
| iPhone 14 Pro Max | 4.323 | 0,05 | 18,15 |
| Samsung Galaxy S23 | 4.700 | 0,06 | 19,71 |
| Google Pixel 7 | 4.355 | 0,05 | 18,28 |
| iPhone 13 | 3.227 | 0,04 | 13,55 |
| iPhone 13 Pro Max | 4.352 | 0,05 | 18,27 |
| Samsung Galaxy S22 | 4.000 | 0,04 | 16,80 |
| Google Pixel 6 | 4.614 | 0,06 | 19,85 |
*Prisen er estimeret med en gennemsnitlig elpris på 2,5 kr./kWh.
Som du kan se, er omkostningerne ved at oplade en mobil meget lave, men det kan stadig løbe op i et par hundrede kroner årligt, hvis du har mange mobiler i hjemmet, der oplades dagligt.
Bruger en oplader stadig strøm, når den ikke lader?
Ja, en oplader bruger faktisk stadig en smule strøm, selvom der ikke er tilsluttet en mobil. Dette kaldes standbyforbrug.
Ifølge reglerne i 2024 må en ny oplader maksimalt bruge 0,1 watt i standbytilstand. Det er meget lidt, men hvis du lader opladeren sidde i stikkontakten hele året, løber det stadig op.
Så hvis du vil spare mest muligt, kan du med fordel trække opladeren ud af stikkontakten, når den ikke bruges.

Hurtigoplader vs. Trådløs oplader – Hvad er forskellen?
Mange vælger i dag at bruge enten hurtigopladere eller trådløse opladere. Men der er forskel på, hvor meget strøm de bruger.
Hurtigopladere har en høj effekt, ofte mellem 20-65W, og de kan oplade din telefon meget hurtigere end en almindelig oplader. F.eks. kan en 20W-hurtigoplader oplade en iPhone 15 på omkring en time. Hurtigopladere bruger generelt samme mængde strøm som en almindelig oplader. Energieffektiviteten afhænger af den enkelte lader, hvor nogle opladere har en lille smule højere ladetab end andre. Hvis du bruger en hurtigoplader dagligt, kan det årlige forbrug komme op på omkring 7,3 kWh.
Trådløse opladere er blevet populære, fordi de er nemme at bruge – ingen kabler nødvendige! De fleste trådløse opladere har en effekt på omkring 10-15W. Selvom det er praktisk, er trådløs opladning ikke helt så energieffektiv som kablet opladning. En lille del af strømmen går nemlig tabt som varme under opladningen, hvilket betyder at det kræver lidt mere strøm at få telefonen fuldt opladet. Hvis du bruger en trådløs oplader på 15W hver dag, kan det årlige strømforbrug løbe op i omkring 10,8 kWh.
Her er en kort sammenligning af de forskellige opladertyper:
| Opladertype | Effekt (Watt) | Tid pr. opladning | Årligt forbrug (kWh) |
|---|---|---|---|
| Standard oplader (5W) | 5 W | 4 timer | 7,3 |
| Hurtigoplader (20W) | 20 W | 1 time | 7,3 |
| Trådløs oplader (15W) | 15 W | 2 timer | 10,8 |
Selvom forskellen i strømforbrug ikke er enorm, er det værd at tænke over, især hvis du bruger opladeren hver dag. Hurtigopladning kan være en stor fordel, hvis du har travlt, men hvis du har tid, er det mere energibesparende at bruge en standardoplader.
Tip: Hvis din oplader bliver meget varm under brug, kan det være et tegn på, at der går unødvendigt meget energi tabt som varme. Overvej at skifte til en mere energieffektiv oplader for at reducere både varmetab og strømforbrug.
Sådan sparer du strøm ved at bruge smart-funktioner på din telefon
Vidste du, at du kan spare strøm ved at udnytte smart-funktioner på din telefon og oplader? Mange moderne smartphones og smarte stikkontakter giver dig mulighed for at kontrollere, hvornår opladningen skal ske, og det kan hjælpe med at reducere dit strømforbrug og spare penge på elregningen. Tag eventuelt er kig tips om opladning fra store brands som Apple og Samsung:
Se opladningstips til iPhone her.
Se opladningstips fra Samsung her.
For eksempel kan du indstille nogle telefoner til kun at modtage strøm i bestemte tidsrum, som f.eks. efter midnat. Da elpriserne ofte er lavere om natten, kan denne simple indstilling gøre, at du oplader din telefon, når strømmen er billigst. Nogle smarte opladere og stikkontakter har også funktioner, der kan slukke for strømmen, når telefonen er fuldt opladet.

