Når du vælger en elaftale, står du ofte over for valget mellem en fast og en variabel elpris. Hvilken løsning passer bedst til dig? Her dykker vi ned i forskellene og hjælper dig med at finde ud af, hvilken aftale der matcher dit forbrug og budget bedst muligt.
Hvad er forskellen mellem fast og variabel elpris?
Fast elpris betyder, at du betaler den samme pris pr. kWh gennem hele kontraktperioden. Med en fast pris slipper du for prisudsving på elmarkedet, men kan risikere at betale en lidt højere pris, hvis markedet falder.
Variabel elpris følger den aktuelle markedspris på den nordiske elbørs, Nord Pool. Denne pris svinger time for time, afhængigt af udbud og efterspørgsel. Med en variabel pris kan du opnå store besparelser ved at flytte dit forbrug til de tidspunkter, hvor prisen er lavest, som om natten eller i perioder med meget vind- og solenergi.
Fordele og ulemper ved fast elpris
Fordele ved fast elpris:
- Stabilitet i elregningen, da prisen ikke ændrer sig.
- Forudsigelighed i budgettet uden ubehagelige overraskelser.
Ulemper ved fast elpris:
- Risiko for at betale mere end markedsprisen, især hvis priserne generelt falder.
- Ofte en lidt højere pris pr. kWh sammenlignet med variabel elpris i perioder med lav efterspørgsel.
Fordele og ulemper ved variabel elpris
Fordele ved variabel elpris:
- Mulighed for at opnå lavere priser i perioder med lav efterspørgsel, fx om natten.
- Fleksibilitet til at tilpasse dit forbrug til de billigste timer, hvilket kan reducere dine samlede elomkostninger.
Ulemper ved variabel elpris:
- Prisen kan stige markant i spidsbelastningsperioder, som eftermiddagen og aftenen, hvor efterspørgslen er høj.
Bør jeg vælge fast elpris?
Fast elpris kan være ideel for dig, hvis du foretrækker forudsigelighed og stabilitet i dine udgifter. Ønsker du en elaftale, hvor du undgår bekymring om prisudsving, kan en fast elpris være den rette løsning.
En fast elpris kan ofte være en god løsning for personer, der ønsker en fast udgiftspost hver måned samt familier og andre husstande, der ikke har tid eller mulighed for at tilpasse deres elforbrug efter de billigste perioder. Dette gælder især, hvis de primære aktiviteter sker i spidsbelastningstimerne, hvor variabel el kan være dyrere.
Bør jeg vælge variabel elpris?
En variabel elpris kan være en god løsning for dig, hvis du har mulighed og er villig til at flytte deres elforbrug til tidspunkter, hvor prisen er lav.
Hvis du er fleksibel med dit elforbrug og har mulighed for at bruge hårde hvidevarer om natten, kan du opnå besparelser ved at vælge en variabel pris.
Hvis du har en elbil eller elektisk opvarmning som varmpumpe eller el-radiator, kan du også opnå store besparelser ved at oplade eller varme op, når priserne er lavest. Elbiler kan f.eks oplades om natten, hvor efterspørgslen ofte er lav, og prisen på el derfor er billigere.
Med et værktøj til overvågning af elpriser i realtid kan du nemt planlægge dit forbrug og udnytte de billigste timer.
Eksempel på besparelser med variabel elpris
Her er et eksempel på, hvordan du kan spare med variabel elpris:
| Tidsrum | Gennemsnitlig elpris (kr/kWh) | Besparelse ved variabel pris |
|---|---|---|
| Om natten (23:00-06:00) | 1,50 kr./kWh | Op til 40% |
| Morgen (06:00-09:00) | 2,70 kr./kWh | Ingen besparelse, fast pris kan være billigere |
| Formiddag (09:00-12:00) | 2,00 kr./kWh | Op til 20% |
| Middag (12:00-13:00) | 2,00 kr./kWh | Op til 20% |
| Eftermiddag (13:00-17:00) | 2,50 kr./kWh | Ingen besparelse, prisen er tilsvarende |
| Aften (17:00-23:00) | 3,20 kr./kWh | Ingen besparelse, fast pris kan være billigere |
Ved at vælge en variabel elaftale og tilpasse dit forbrug til de billigste perioder kan du nemt opnå besparelser på din elregning.
Omvendt, hvis du ikke tilpasser dit forbrug til de billige timer kan en variabel pris blive dyrere sammenlignet med en fast pris.
Hvordan vælger jeg den rigtige løsning for mig?
Overvej, hvordan og hvornår du bruger strøm.
Har du fleksibilitet til at ændre dit elforbrug til lavprisperioder? Hvis ja, kan du drage fordel af en variabel elpris og dermed potentielt spare mere.
Har du ikke tid eller overskud til at flytte dit elforbrug til lavprisperioder, vil en fast pris ofte være bedre egnet for dig.
Konklusion
Valget mellem fast og variabel elpris afhænger af dit forbrugsmønster og dine ønsker for forudsigelighed og fleksibilitet.
En variabel elpris kan være fordelagtig, hvis man aktivt bruger strømmen, når den er billigst, men dette kræver bevidst planlægning.
Hvis man derimod ikke ændrer på vaner og forbruger mest i de dyre perioder, som mange gør, kan de gennemsnitlige omkostninger blive højere på en variabel aftale.
Skift til Budget Energi og spar penge – uden at ændrer dine vaner
Skift til hos Budget Energi på 2 minutter, og spar penge med det samme – helt uden at ændrer dine vaner.
Brug værktøjet nedenfor til at beregne, hvor meget du kan spare ved at skifte til Budget Energi.

