Vidste du, at Danmark i 2024 havde et samlet elforbrug på hele 38,2 TWh strøm – en ny rekord? Men hvad driver det stigende forbrug, og hvordan påvirker det vores hverdag og grønne omstilling? I denne artikel dykker vi ned i, Danmarks elforbrug, hvordan den bruges, og hvad fremtiden bringer.
Hvor meget strøm bruger Danmark om året?
Danmark brugte i 2024 38,2 TWh, svarende til 38.200.000.000 kWh. Hvilket er en stigning på 5,1% ift. 2023. Fremover vil vi formentligt se et stigende elforbrug i takt med, at vi elektrificerer mere og mere – herunder transporten og vores varmeforsyning.
Kilde: Green Power Danmark, En glædelig nyhed: Forbruget af strøm var rekordhøjt i 2024
Hvor meget strøm bruger Danmark om dagen?
Danmark havde i 2024 et årligt elforbrug på ca. 38,2 TWh (terawatt-timer), hvilket svarer til omkring 105 millioner kWh om dagen. Dette forbrug inkluderer både husholdninger, industri og den offentlige sektor.
Mængden varierer dog fra dag til dag afhængigt af faktorer som årstid, temperatur og økonomisk aktivitet. I vintermånederne stiger elforbruget typisk på grund af øget behov for opvarmning og lys, mens det i sommermånederne ofte falder.
Har Danmark et højt strømforbrug sammenlignet med andre lande?
Danmark har et moderat strømforbrug sammenlignet med andre lande. I 2022 havde Danmark et energiforbrug på cirka 5.900 kWh pr. indbygger årligt, hvilket ligger lavere end lande som Norge og Sverige, men højere end udviklingslande.
Elforbrug pr. indbygger i Danmark 2022
| Land/Region | Elforbrug pr. indbygger (kWh) |
|---|---|
| Danmark | 5.867 kWh |
| Tyskland | 6.285 kWh |
| Sverige | 12.418 kWh |
| Norge | 23.374 kWh |
| Europa | 5.744 kWh |
Kilde: IEA, Europe
Som det fremgår af ovenstående tabel, havde Danmark et lavere elforbrug i 2022 sammenlignet med nabolande som Norge og Sverige, men stadig på niveau med andre EU-lande.
Forskellen mellem elforbruget i Danmark og dets nabolande, skyldes primært et mere udbredt brug af fjernvarme i Danmark, som reducerer behovet for elektricitet til opvarmning.
Samtidig har Danmark færre energitunge industrisektorer som minedrift, metalproduktion og papirindustri, der dominerer i Sverige samt aluminium- og kemisk produktion, der dominerer i Norge. I stedet fokuserer Danmark mere på service- og vidensbaserede erhverv, som bruger mindre elektricitet.
Høje elpriser i Danmark, delvist forårsaget af afgifter og skatter, motiverer ligeledes husholdninger og virksomheder til at være mere energieffektive og reducere elforbruget.
Endelig har landet et mildere klima, hvilket yderligere mindsker elforbruget sammenlignet med de mere kolde nabolande.
Hvordan anvendes strømmen i Danmark?
I 2022 fordelte strømforbruget i Danmark sig således:
- Klassisk elforbrug (29,2 TWh): Dette inkluderer husholdningernes almindelige elforbrug, som belysning, elektronik og apparater.
- Store varmepumper og elkedler (1,9 TWh): Disse anvendes især i fjernvarmeanlæg til opvarmning.
- Små varmepumper (1,3 TWh): En vigtig del af husholdningernes skift til grøn energi.
- Datacentre (1,3 TWh): En voksende sektor med behov for høj energieffektivitet.
- Transport (1,1 TWh): Primært til elbiler og elektrificering af den kollektive trafik.
- Elektrificering af industri (0,7 TWh): Elektrisk udstyr erstatter fossile brændsler i produktionen.
- Power-to-X (0,2 TWh): Teknologier, der omdanner elektricitet til brint eller andre energiformer.
Kilde: Green Power Danmark, sådan ser et elektrisk Danmark ud i 2030
Er Danmark selvforsynende med strøm?
Danmark er ikke helt selvforsynende med strøm, men producerer ofte mere elektricitet, end det bruger, takket være vindkraft, som ofte dækker mere end 40-50% af det årlige elforbrug. Dog importere Danmark strøm fra nabolande som Norge og Sverige i perioder med lav vind eller høj efterspørgsel. Danmark arbejder dog mod fuld selvforsyning gennem grøn energi og energilagring.
Hvor er vi på vej hen med energiforbruget i Danmark?
Danmarks energiforbrug står over for markante forandringer i takt med, at samfundet elektrificeres. Den stigende udbredelse af elbiler og varmepumper betyder, at vores strømforbrug allerede vokser hurtigt – med en stigning på 5,1 % i 2024 alene. Denne tendens ser ud til at fortsætte og accelerere, da grønne løsninger gradvist erstatter fossile brændsler i både husholdninger, transport og industri.
Fremtidens energiforbrug: Vækst og udfordringer
Hvis den nuværende vækst på omkring 5% årligt fortsætter, vil Danmarks elforbrug nå cirka 51 TWh i 2030. Men for at opnå den ambitiøse målsætning om 70% reduktion i CO2-udledningen kræves det, at elforbruget stiger betydeligt mere. Dette indebærer blandt andet:
- Grøn transport: Omstillingen til elbiler og elektrificering af tung transport som skibe og fly vil kræve massive investeringer og politisk opbakning.
- Elektrificering af opvarmning: Flere husstande skal skifte til varmepumper, hvilket vil øge elforbruget, men samtidig reducere afhængigheden af fossile brændsler.
- Power-to-X: Udviklingen af teknologier, der omdanner strøm til grønne brændstoffer som brint, vil spille en central rolle, men kræver store mængder elektricitet.
Hvad skal der til for at nå målet?
For at håndtere denne vækst i elforbruget skal vi ikke kun producere mere grøn strøm, men også sikre, at overgangen bliver økonomisk tilgængelig og politisk støttet:
- Investering i grøn energi: Udbygning af vind- og solkraft samt energilagring bliver afgørende for at levere strøm nok til et elektrificeret samfund.
- Støtte til forbrugerne: Politisk handling, såsom lavere elafgift, større støtteordninger til varmepumper og elbiler, kan gøre det nemmere for husholdninger at vælge grønne løsninger.
- Infrastrukturudvikling: Netkapaciteten skal opgraderes for at håndtere den øgede efterspørgsel og sikre stabil strømforsyning.
En grønnere fremtid med udfordringer
Fremtiden for Danmarks elforbrug er klar: Det vil vokse, og det vil kræve en målrettet indsats for at sikre, at væksten understøtter den grønne omstilling. Hvis vi skal nå målene for CO2-reduktion og blive et grønt foregangsland, er det afgørende, at politikere, erhvervsliv og forbrugere arbejder sammen om at sætte fart på omstillingen. Med de rette tiltag kan vi gå fra “det inderste spor” til overhalingsbanen og skabe en bæredygtig fremtid for alle.
